Jeg har jo aldrig helt forstået, hvorfor vi - i et land af Danmarks størrelse - overhovedet har regionale nyheder. Dertil kommer, at disse nyheder ikke rummer andet end intetsigende, fordummende nonsens. Pladder og ævl i endeløse, lårtykke stråler, som nærmest eksploderer ud i hovedet på én, hvor det forsager intet mindre end kyklopiske skader. Selv har jeg adskillige (læs: alt for mange) muligheder for at tænde fjernsynet, for derefter at blive brutalt overrasket af TV-Syd. Et program, som blidt og uanet dræner syddanskernes livslyst, og som antydet optager flere og flere pladser på tvtid.dk. Jeg kan kun håbe på, at vores region er ramt af et kritisk tilfælde, for TV-Syd er virkelig drastisk ringe. Hvis du er i den uheldige situation at have smidt din fjernbetjening væk mens helvedet ruller på skærmen, kan du opleve rædsler som 52-årige Ole og hans 3 katte, der stolt vises frem. Du kan også erfare en 15-årig dreng (hvis tåbelige identitet jeg ikke vil røbe af ren barmhjertighed), som offentliggør sin idolisering af Keld og Hilda. Jan på 72, som stadig dyrker traditionel gymnastik, vises også gerne frem. Du skal dog være heldig at ramme sådanne usædvanlige og exceptionelle udsendelser, som i øvrigt ikke indeholder yderligere praktisk information eller underholdning, end hvad der er antydet i overskrifterne. Tværtimod er det mere sandsynligt at du tuner ind på et af de faste programmer som ”That’s Leif!”, ”Kaffe med Kurt” eller ”Hu Hej Vilde Dyr”. Hvis man endnu ikke ser abnormiteterne i de skrækkelige udsendelser, som bliver vist i TV syd, kan jeg måske overbevise vedkommende ved at afsløre navnet på orkestret i talkshowet ”That’s Leif”. Det hedder såmænd overraskende nok ”Leif Orkestret”. Manglen på kreativitet og forstand er absolut! Hvilke tåger af tåbelighed der indhyller disse mennesker tør jeg slet ikke tænke på, og min frygt for at de udbreder deres biedermeier-lignende virkelighedsopfattelse til intetanende, uskyldige og dog ukritiske danskere bliver større dag for dag. Realiteterne må efterhånden være, at visse folk skipper de landsdækkende nyheder, for derefter at skrue over på tv2, når uhyrlighederne tager deres begyndelse. Mennesker med denne forfærdelige etikette bliver forstyrrede, benægtende og afvisende overfor kendsgerningerne som foregår i den virkelige verden og indhyller sig selv i TV-Syd’s omfavnende tryghedskappe. Romantikken om igen!
Alt i alt overdriver jeg ikke, når jeg siger, at jeg endnu har til gode, at opleve et indslag som rent faktisk var informativt og brugbart. Jeg bliver håbløst træt, når jeg hører om overvejelser bestående af at genetablere licenspengene til TV2. Hvis dette dybt åndsforladte forslag overhovedet skal komme nær seriøs omtanke, må det nødvendigvis medføre en destruktion af samtlige regional-tv’s studier samt inkompetente personale. Bare overskriften på tekst-tv er så tragikomisk at det kan pisse mig af. Regionalnyheder står der - men disse nytteløse og komplet idéforladte programmer, bør jo slet ikke kategoriseres som værende ”nyheder”! Snarere nonsens – Regionalt Nonsens.
tirsdag den 26. januar 2010
mandag den 25. januar 2010
Fascismen marcherer …
Det er trist, men efterhånden ikke overraskende, at selv borgerlige ministre ikke kan forestille sig andre løsninger på danskernes problemer end nye forbud, love, regler og skatter.
Teknisk set har vi en borgerlig og liberalistisk regering, men vi må dog desværre konstatere, at hvad denne regering i stor grad udøver, intet har med liberalisme at gøre. Det helt fundamentale og grundlæggende i liberalismen er den personlige frihed og magten til at bestemme over sig selv. Denne undergravning, eller deciderede krænkelse af den individuelle autonomi som vores nuværende regering udøver, er direkte modstridende med det, som den ellers burde stå for.
Når man begrænser menneskers frihed, ved at indføre regler, forbud og restriktioner, er det en direkte trussel mod den enkeltes velfærd, livsstil, ejendom og udfoldelsesmuligheder. Det hæmmer desuden individets evne og lyst til at tænke selv, og derved udvikle sig.
Et af de tydeligste eksempler er holdningen til rygning. I 2004 blev Irland det første land i EU til at indføre rygeforbud på barer og restauranter, hvor man i Danmark var meget kritisk overfor dette. I dag, mindre end fire år senere, er rygeforbudet i Danmark en realitet. Og det stopper langtfra her: politikerne vil desuden have minimumsalderen for køb af alkohol hævet, de vil have momsen på usund mad op og momsen på sund mad ned, de vil have mere overvågning, flere regler i trafikken, lov imod porno og prostitution samt diverse hunderacer forbudt. Jeg synes det er skræmmende, at den generelle opfattelse ofte er, at indfører man som politiker en ny regel eller et nyt forbud, så har man håndteret problemet. Det er dog langt fra tilfældet. Man ændrer ikke nødvendigvis folks adfærd, ved at lave regler. Der sker til gengæld det, at man lægger ansvaret fra den enkelte borger, over på politikerne. Det er en decideret farlig udvikling, for så vænner man mennesker til at tænke mindre selv, da de jo ved, at der nok skal være nogen, der gør det for dem. Med andre ord skaber man en situation, hvor folk læner sig så meget tilbage i regeldynen, at de ikke forstår at udfylde tomrummet med almindelig sund fornuft, når der lige pludselig ikke er en regel for noget. Jeg kan vitterligt ikke forstå hvorfor almindelige, fornuftige og ræsonnable menneskers personlige frihed skal indskrænkes, fordi enkelte individers fatuitet og manglende evne til at tage vare på dem selv, er ikke-eksisterende. Hvad er det for en form for kollektiv afstraffelsesmetode, som allermest minder om noget der fandt sted under kommunismen?
Det er stærkt bekymrende, at det hold, vi i dag har til at styre Danmark, i så høj grad undervurderer danskernes egen dømmekraft, og ønsker at fratage den enkelte retten til at vælge selv. Derfor må alle borgerligt sindede mennesker stå fast på, at det enkelte individ bedst selv ved hvad der er optimalt for ham eller hende. Kollektivet har ikke den viden og tager derfor fejl.
Den enkelte borger har ansvaret for sit eget liv og kan sagtens varetage dette uden omklamrende socialistiske formaninger.
Teknisk set har vi en borgerlig og liberalistisk regering, men vi må dog desværre konstatere, at hvad denne regering i stor grad udøver, intet har med liberalisme at gøre. Det helt fundamentale og grundlæggende i liberalismen er den personlige frihed og magten til at bestemme over sig selv. Denne undergravning, eller deciderede krænkelse af den individuelle autonomi som vores nuværende regering udøver, er direkte modstridende med det, som den ellers burde stå for.
Når man begrænser menneskers frihed, ved at indføre regler, forbud og restriktioner, er det en direkte trussel mod den enkeltes velfærd, livsstil, ejendom og udfoldelsesmuligheder. Det hæmmer desuden individets evne og lyst til at tænke selv, og derved udvikle sig.
Et af de tydeligste eksempler er holdningen til rygning. I 2004 blev Irland det første land i EU til at indføre rygeforbud på barer og restauranter, hvor man i Danmark var meget kritisk overfor dette. I dag, mindre end fire år senere, er rygeforbudet i Danmark en realitet. Og det stopper langtfra her: politikerne vil desuden have minimumsalderen for køb af alkohol hævet, de vil have momsen på usund mad op og momsen på sund mad ned, de vil have mere overvågning, flere regler i trafikken, lov imod porno og prostitution samt diverse hunderacer forbudt. Jeg synes det er skræmmende, at den generelle opfattelse ofte er, at indfører man som politiker en ny regel eller et nyt forbud, så har man håndteret problemet. Det er dog langt fra tilfældet. Man ændrer ikke nødvendigvis folks adfærd, ved at lave regler. Der sker til gengæld det, at man lægger ansvaret fra den enkelte borger, over på politikerne. Det er en decideret farlig udvikling, for så vænner man mennesker til at tænke mindre selv, da de jo ved, at der nok skal være nogen, der gør det for dem. Med andre ord skaber man en situation, hvor folk læner sig så meget tilbage i regeldynen, at de ikke forstår at udfylde tomrummet med almindelig sund fornuft, når der lige pludselig ikke er en regel for noget. Jeg kan vitterligt ikke forstå hvorfor almindelige, fornuftige og ræsonnable menneskers personlige frihed skal indskrænkes, fordi enkelte individers fatuitet og manglende evne til at tage vare på dem selv, er ikke-eksisterende. Hvad er det for en form for kollektiv afstraffelsesmetode, som allermest minder om noget der fandt sted under kommunismen?
Det er stærkt bekymrende, at det hold, vi i dag har til at styre Danmark, i så høj grad undervurderer danskernes egen dømmekraft, og ønsker at fratage den enkelte retten til at vælge selv. Derfor må alle borgerligt sindede mennesker stå fast på, at det enkelte individ bedst selv ved hvad der er optimalt for ham eller hende. Kollektivet har ikke den viden og tager derfor fejl.
Den enkelte borger har ansvaret for sit eget liv og kan sagtens varetage dette uden omklamrende socialistiske formaninger.
lørdag den 19. december 2009
Offentlig Transport er Rent Lort
Fordi mine forældre har valgt at bosætte sig relativt langt fra alting, har jeg nu i tre år været nødsaget til at benytte mig af offentlig transport, for overhovedet at kunne komme i skole. Når jeg siger relativt langt, skal det ses prismæssigt – for ud fra den gode mængde penge jeg smider efter diverse måneds- eller klippekort samt almindelige engangsbilletter kunne det se ud som om jeg havde et godt stykke til skole, hvilket egentlig ikke er tilfældet. Lad mig illustrere med et ganske almindeligt eksempel. Min togtur tager rundt regnet ca. 7 minutter. I DSB’s øjne retfærdiggøres denne larmende og ikke særligt luksuriøse tur i et såkaldt ”bumletog” med den nette sum af 30 kr. Samme pris tages i øvrigt for tilsvarende strækning med bus – i dette tilfælde tilfalder æren Sydtrafik.
Dette har bl.a. medvirket til, at min holdning til offentlig transport er gået fra ”passiv” til ”decideret aggressiv”, hvilket selvfølgelig danner grundlag for min nu generelle opfattelse – at denne kollektive måde at rejse på er ren rå udskidt lort. Og ja, jeg ved da godt at man sagtens kan købe både månedskort og klippekort til billigere penge. Men tæt på billigt bliver det nu stadig aldrig - plus at du her skal indregne en meget betydelig faktor. Nemlig den uforståelige, men helt klart eksisterende risiko for, at togene og busserne kommer for sent eller helt bliver væk. Og som om dette ikke er nok, glemmer DSB under disse meget normale omstændigheder ca. halvdelen af gangene at informere dig via de ellers velfungerende højtalere, som er placeret på stationerne. Det er menneskeligt at fejle, men i DSB-universet er der flere dimensioner af fejl. Ja, chancen for en tur med DSB uden vanskeligheder undervejs er efterhånden det samme som at slå en sekser med en terning. Udover de konstante forsinkelser, aflysninger og priser har man også formået at hækle et helt ubegribeligt elendigt sæt køretider sammen. Det er vanvittigt som man gang på gang realiserer at de kan blive ved med at lave dem ringere.
Inkluderet i pakken er normen også et decideret surt, ubegavet og i visse tilfælde klamt personale - jo tak. Prisen er dog det mest abnorme fænomen i hele denne ubegribelige verden.
Priserne på offentlig transport forekommer mig absurde og decideret sygelige. Jeg begriber ikke hvordan man – specielt i en tid som denne, hvor der ikke bliver talt om andet end klima – kan tage så abnormt høje priser for at køre så korte distancer i et tog.
Der bliver for tiden ikke snakket om andet, end at vi skal begrænse vores CO2 udslip, og at vi skal spare på energien – her er en oplagt mulighed for at begrænse vores CO2 udslip markant, og ved samme lejlighed begrænse udbredelsen af ulideligt høje priser. En bil udleder ca. 10 gange så meget CO2 som et S-tog, så hvad med at politikerne gjorde noget for, at opmuntre bilisterne til at lade bilen stå, og tage toget i stedet? En sådanne ”opmuntring” kunne blandt andet ske ved at sænke priserne, da man jo ikke kan bebrejde bilejerne for at vælge bilen, når tog priserne alligevel er så høje. På den måde ville man både gøre fattige studerende (og andre der benytter sig af offentlig transport) og miljøet en tjeneste.
Dette har bl.a. medvirket til, at min holdning til offentlig transport er gået fra ”passiv” til ”decideret aggressiv”, hvilket selvfølgelig danner grundlag for min nu generelle opfattelse – at denne kollektive måde at rejse på er ren rå udskidt lort. Og ja, jeg ved da godt at man sagtens kan købe både månedskort og klippekort til billigere penge. Men tæt på billigt bliver det nu stadig aldrig - plus at du her skal indregne en meget betydelig faktor. Nemlig den uforståelige, men helt klart eksisterende risiko for, at togene og busserne kommer for sent eller helt bliver væk. Og som om dette ikke er nok, glemmer DSB under disse meget normale omstændigheder ca. halvdelen af gangene at informere dig via de ellers velfungerende højtalere, som er placeret på stationerne. Det er menneskeligt at fejle, men i DSB-universet er der flere dimensioner af fejl. Ja, chancen for en tur med DSB uden vanskeligheder undervejs er efterhånden det samme som at slå en sekser med en terning. Udover de konstante forsinkelser, aflysninger og priser har man også formået at hækle et helt ubegribeligt elendigt sæt køretider sammen. Det er vanvittigt som man gang på gang realiserer at de kan blive ved med at lave dem ringere.
Inkluderet i pakken er normen også et decideret surt, ubegavet og i visse tilfælde klamt personale - jo tak. Prisen er dog det mest abnorme fænomen i hele denne ubegribelige verden.
Priserne på offentlig transport forekommer mig absurde og decideret sygelige. Jeg begriber ikke hvordan man – specielt i en tid som denne, hvor der ikke bliver talt om andet end klima – kan tage så abnormt høje priser for at køre så korte distancer i et tog.
Der bliver for tiden ikke snakket om andet, end at vi skal begrænse vores CO2 udslip, og at vi skal spare på energien – her er en oplagt mulighed for at begrænse vores CO2 udslip markant, og ved samme lejlighed begrænse udbredelsen af ulideligt høje priser. En bil udleder ca. 10 gange så meget CO2 som et S-tog, så hvad med at politikerne gjorde noget for, at opmuntre bilisterne til at lade bilen stå, og tage toget i stedet? En sådanne ”opmuntring” kunne blandt andet ske ved at sænke priserne, da man jo ikke kan bebrejde bilejerne for at vælge bilen, når tog priserne alligevel er så høje. På den måde ville man både gøre fattige studerende (og andre der benytter sig af offentlig transport) og miljøet en tjeneste.
tirsdag den 1. december 2009
EU er møgbeskidt
Der er vist ingen tvivl om, at noget af det vi danskere vægter allerhøjest her i livet, er demokrati. Derfor undrer den stigende begejstring blandt danskerne omkring EU mig meget. For der kan jo ikke være tvivl om, at EU slet ikke er demokratisk. Noget jeg længe har gået og spekuleret over, og synes er direkte absurd, er den måde magten er fordelt på blandt de 27 medlemslande. Den mest demokratiske fremgangsmåde når der skal træffes beslutninger og stemmes i EU, ville – efter min opfattelse – være at hvert land, uanset størrelse, havde éen stemme. Sådan er det ikke i dag. I dag er stemmerne gjort op efter hvor store de enkelte lande er, rent befolkningsmæssigt. Dette betyder eksempelvis at et land som Danmark absolut ingen nævneværdig indflydelse har, og vi bliver derfor stemt totalt ned, når der skal træffes beslutninger og vedtages love. Det mener jeg er fuldstændigt uacceptabelt og decideret absurd, da det jo ikke er nogen hemmelighed, at Danmark er et af de mest velfungerende lande i verden, når det kommer til økonomi, velfærd, socialsikkerhed, demokrati og konkurrencedygtighed – og så har vi intet at skulle have sagt. Og for at det ikke skal være løgn, ja så har østeuropæiske lande som Rumænien og Bulgarien langt mere indflydelse end os, på trods af, at de er LANGT bagefter os, når det kommer til de nævnte områder. De er desuden også langt mere korrupte. Jeg finder det virkelig besynderligt, at slaviske undermennesker i form af vodkadrikkende polakker, bulgarer og rumænere kan sidde og bestemme hvordan VI skal gøre det her i Danmark, når vi åbenlyst er langt dygtigere end de er, og har skabt langt bedre og mere velfungerende samfund end de har. Hvordan kan det være retfærdigt?
søndag den 29. november 2009
Uffe Holm er ikke komiker
Jeg har i lang tid hadet Uffe Holm og hans platte humor. Gang på gang prøver han at være underholdende... og hver gang formår han, efter min opfattelse, at skabe sig et publikum, der tilsyneladende består af Danmarks mindst begavede individer. Se bare i det pragtfulde program "Stå Op" på Kanal 5. Konceptet er, at PUBLIKUM - ja ikke Hr. Holm selv - har en "sjov" historie med, hvilken Uffe så tager credit for at fortælle. Til sidst rejser provins-tøsen Anja sig så op, griner fjoget, og siger "Ja, det er mig". He-He. Komik for alle pengene, der ærlig talt minder mest om "Cafe-Hak"-humor, som kan opleves på p4 hver søndag - til skræk og forargelse for (næsten) alle mennesker i det ganske land.
At der i det hele taget er et marked for disse rædselsfulde udskejelser sætter mit sind i kog, og troede godt nok at vi var længere fremme på IQ-fronten i Danmark. Jeg skammer mig, og blev grimt forarget over hans invitation til Zulu Comedy Galla.
LoL-Uffe promoverer i øjeblikket et af hans usandsynligt ringe produkter gennem radioen. Denne reklame fungerede faktisk som inspiration for dette indlæg. I hans avertissement beskriver han hvordan folk har spurgt ham om hvorfor han ikke snakker mere om politik i sine shows - ja, hvorfor tror I? Til dette nærmest retoriske spørgsmål svarer han, at han da sagtens kan påtage sig denne rolle og slutter derefter af med et citat meget alá: "Jeg kunne for eksempel godt tænke mig at kneppe Helle Thorning Smith - så". Hvilken genistreg - hvilket MOVE! Jeg sidder allerede med en mærkelig kriblende følelse i fingrene, for jeg må, nej, jeg SKAL bare have hans show, hvis det indeholder så fremragende og latterudbrudsdannende replikker (ironi, Uffe).
Nej - Uffe Holm er ikke komiker, men blot et fejltagelse.
(Indlægget skal ses som rene meninger og opfattelser fra min side, og derfor ikke konstateringer)
At der i det hele taget er et marked for disse rædselsfulde udskejelser sætter mit sind i kog, og troede godt nok at vi var længere fremme på IQ-fronten i Danmark. Jeg skammer mig, og blev grimt forarget over hans invitation til Zulu Comedy Galla.
LoL-Uffe promoverer i øjeblikket et af hans usandsynligt ringe produkter gennem radioen. Denne reklame fungerede faktisk som inspiration for dette indlæg. I hans avertissement beskriver han hvordan folk har spurgt ham om hvorfor han ikke snakker mere om politik i sine shows - ja, hvorfor tror I? Til dette nærmest retoriske spørgsmål svarer han, at han da sagtens kan påtage sig denne rolle og slutter derefter af med et citat meget alá: "Jeg kunne for eksempel godt tænke mig at kneppe Helle Thorning Smith - så". Hvilken genistreg - hvilket MOVE! Jeg sidder allerede med en mærkelig kriblende følelse i fingrene, for jeg må, nej, jeg SKAL bare have hans show, hvis det indeholder så fremragende og latterudbrudsdannende replikker (ironi, Uffe).
Nej - Uffe Holm er ikke komiker, men blot et fejltagelse.
(Indlægget skal ses som rene meninger og opfattelser fra min side, og derfor ikke konstateringer)
fredag den 27. november 2009
Caroline Flemming - WTF?
Jeg var på nattevagt hos et bundt handicappede, da jeg pludselig kom til at tænke over navnet Caroline Flemming - for hvad dælen er det da for et navn! Sjældent har jeg hørt noget lignende, og jo længere jeg tænker over det, jo mere abnormt og direkte åndssvagt forekommer det mig.
Du kan jo sammenligne det med navnet Sten-Åse - hvilket de fleste mennesker ville kalde for "totalt lol". Samtidig frembringer det jo med det samme tanker om tvekønnethed, og om der befinder sig andet end en vagina mellem benene på den pæne baronesse - eller skulle jeg sige baron. Tilsyneladende har vi at gøre med Danmarks svar på Lady Gaga! Foragteligt.
Abonner på:
Opslag (Atom)