Fordi mine forældre har valgt at bosætte sig relativt langt fra alting, har jeg nu i tre år været nødsaget til at benytte mig af offentlig transport, for overhovedet at kunne komme i skole. Når jeg siger relativt langt, skal det ses prismæssigt – for ud fra den gode mængde penge jeg smider efter diverse måneds- eller klippekort samt almindelige engangsbilletter kunne det se ud som om jeg havde et godt stykke til skole, hvilket egentlig ikke er tilfældet. Lad mig illustrere med et ganske almindeligt eksempel. Min togtur tager rundt regnet ca. 7 minutter. I DSB’s øjne retfærdiggøres denne larmende og ikke særligt luksuriøse tur i et såkaldt ”bumletog” med den nette sum af 30 kr. Samme pris tages i øvrigt for tilsvarende strækning med bus – i dette tilfælde tilfalder æren Sydtrafik.
Dette har bl.a. medvirket til, at min holdning til offentlig transport er gået fra ”passiv” til ”decideret aggressiv”, hvilket selvfølgelig danner grundlag for min nu generelle opfattelse – at denne kollektive måde at rejse på er ren rå udskidt lort. Og ja, jeg ved da godt at man sagtens kan købe både månedskort og klippekort til billigere penge. Men tæt på billigt bliver det nu stadig aldrig - plus at du her skal indregne en meget betydelig faktor. Nemlig den uforståelige, men helt klart eksisterende risiko for, at togene og busserne kommer for sent eller helt bliver væk. Og som om dette ikke er nok, glemmer DSB under disse meget normale omstændigheder ca. halvdelen af gangene at informere dig via de ellers velfungerende højtalere, som er placeret på stationerne. Det er menneskeligt at fejle, men i DSB-universet er der flere dimensioner af fejl. Ja, chancen for en tur med DSB uden vanskeligheder undervejs er efterhånden det samme som at slå en sekser med en terning. Udover de konstante forsinkelser, aflysninger og priser har man også formået at hækle et helt ubegribeligt elendigt sæt køretider sammen. Det er vanvittigt som man gang på gang realiserer at de kan blive ved med at lave dem ringere.
Inkluderet i pakken er normen også et decideret surt, ubegavet og i visse tilfælde klamt personale - jo tak. Prisen er dog det mest abnorme fænomen i hele denne ubegribelige verden.
Priserne på offentlig transport forekommer mig absurde og decideret sygelige. Jeg begriber ikke hvordan man – specielt i en tid som denne, hvor der ikke bliver talt om andet end klima – kan tage så abnormt høje priser for at køre så korte distancer i et tog.
Der bliver for tiden ikke snakket om andet, end at vi skal begrænse vores CO2 udslip, og at vi skal spare på energien – her er en oplagt mulighed for at begrænse vores CO2 udslip markant, og ved samme lejlighed begrænse udbredelsen af ulideligt høje priser. En bil udleder ca. 10 gange så meget CO2 som et S-tog, så hvad med at politikerne gjorde noget for, at opmuntre bilisterne til at lade bilen stå, og tage toget i stedet? En sådanne ”opmuntring” kunne blandt andet ske ved at sænke priserne, da man jo ikke kan bebrejde bilejerne for at vælge bilen, når tog priserne alligevel er så høje. På den måde ville man både gøre fattige studerende (og andre der benytter sig af offentlig transport) og miljøet en tjeneste.
lørdag den 19. december 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvad syntes du så er den idelle pris for din 7 minutter lange køretur?
SvarSletLad os slå halvdelen af prisen, så er det en deal. 15 kr.
SvarSletJeg boycuttede bussen da jeg fik knallert, og toget da jeg fik bil. det tager det halve tid og er halvt så dyrt, så jeg ser ingen grund til at bruge min tid på det lort de kalder miljøvenlig transport
SvarSlet