tirsdag den 26. januar 2010

Regionale "Nyheder" er Overflødige

Jeg har jo aldrig helt forstået, hvorfor vi - i et land af Danmarks størrelse - overhovedet har regionale nyheder. Dertil kommer, at disse nyheder ikke rummer andet end intetsigende, fordummende nonsens. Pladder og ævl i endeløse, lårtykke stråler, som nærmest eksploderer ud i hovedet på én, hvor det forsager intet mindre end kyklopiske skader. Selv har jeg adskillige (læs: alt for mange) muligheder for at tænde fjernsynet, for derefter at blive brutalt overrasket af TV-Syd. Et program, som blidt og uanet dræner syddanskernes livslyst, og som antydet optager flere og flere pladser på tvtid.dk. Jeg kan kun håbe på, at vores region er ramt af et kritisk tilfælde, for TV-Syd er virkelig drastisk ringe. Hvis du er i den uheldige situation at have smidt din fjernbetjening væk mens helvedet ruller på skærmen, kan du opleve rædsler som 52-årige Ole og hans 3 katte, der stolt vises frem. Du kan også erfare en 15-årig dreng (hvis tåbelige identitet jeg ikke vil røbe af ren barmhjertighed), som offentliggør sin idolisering af Keld og Hilda. Jan på 72, som stadig dyrker traditionel gymnastik, vises også gerne frem. Du skal dog være heldig at ramme sådanne usædvanlige og exceptionelle udsendelser, som i øvrigt ikke indeholder yderligere praktisk information eller underholdning, end hvad der er antydet i overskrifterne. Tværtimod er det mere sandsynligt at du tuner ind på et af de faste programmer som ”That’s Leif!”, ”Kaffe med Kurt” eller ”Hu Hej Vilde Dyr”. Hvis man endnu ikke ser abnormiteterne i de skrækkelige udsendelser, som bliver vist i TV syd, kan jeg måske overbevise vedkommende ved at afsløre navnet på orkestret i talkshowet ”That’s Leif”. Det hedder såmænd overraskende nok ”Leif Orkestret”. Manglen på kreativitet og forstand er absolut! Hvilke tåger af tåbelighed der indhyller disse mennesker tør jeg slet ikke tænke på, og min frygt for at de udbreder deres biedermeier-lignende virkelighedsopfattelse til intetanende, uskyldige og dog ukritiske danskere bliver større dag for dag. Realiteterne må efterhånden være, at visse folk skipper de landsdækkende nyheder, for derefter at skrue over på tv2, når uhyrlighederne tager deres begyndelse. Mennesker med denne forfærdelige etikette bliver forstyrrede, benægtende og afvisende overfor kendsgerningerne som foregår i den virkelige verden og indhyller sig selv i TV-Syd’s omfavnende tryghedskappe. Romantikken om igen!
Alt i alt overdriver jeg ikke, når jeg siger, at jeg endnu har til gode, at opleve et indslag som rent faktisk var informativt og brugbart. Jeg bliver håbløst træt, når jeg hører om overvejelser bestående af at genetablere licenspengene til TV2. Hvis dette dybt åndsforladte forslag overhovedet skal komme nær seriøs omtanke, må det nødvendigvis medføre en destruktion af samtlige regional-tv’s studier samt inkompetente personale. Bare overskriften på tekst-tv er så tragikomisk at det kan pisse mig af. Regionalnyheder står der - men disse nytteløse og komplet idéforladte programmer, bør jo slet ikke kategoriseres som værende ”nyheder”! Snarere nonsens – Regionalt Nonsens.

mandag den 25. januar 2010

Fascismen marcherer …

Det er trist, men efterhånden ikke overraskende, at selv borgerlige ministre ikke kan forestille sig andre løsninger på danskernes problemer end nye forbud, love, regler og skatter.
Teknisk set har vi en borgerlig og liberalistisk regering, men vi må dog desværre konstatere, at hvad denne regering i stor grad udøver, intet har med liberalisme at gøre. Det helt fundamentale og grundlæggende i liberalismen er den personlige frihed og magten til at bestemme over sig selv. Denne undergravning, eller deciderede krænkelse af den individuelle autonomi som vores nuværende regering udøver, er direkte modstridende med det, som den ellers burde stå for.
Når man begrænser menneskers frihed, ved at indføre regler, forbud og restriktioner, er det en direkte trussel mod den enkeltes velfærd, livsstil, ejendom og udfoldelsesmuligheder. Det hæmmer desuden individets evne og lyst til at tænke selv, og derved udvikle sig.
Et af de tydeligste eksempler er holdningen til rygning. I 2004 blev Irland det første land i EU til at indføre rygeforbud på barer og restauranter, hvor man i Danmark var meget kritisk overfor dette. I dag, mindre end fire år senere, er rygeforbudet i Danmark en realitet. Og det stopper langtfra her: politikerne vil desuden have minimumsalderen for køb af alkohol hævet, de vil have momsen på usund mad op og momsen på sund mad ned, de vil have mere overvågning, flere regler i trafikken, lov imod porno og prostitution samt diverse hunderacer forbudt. Jeg synes det er skræmmende, at den generelle opfattelse ofte er, at indfører man som politiker en ny regel eller et nyt forbud, så har man håndteret problemet. Det er dog langt fra tilfældet. Man ændrer ikke nødvendigvis folks adfærd, ved at lave regler. Der sker til gengæld det, at man lægger ansvaret fra den enkelte borger, over på politikerne. Det er en decideret farlig udvikling, for så vænner man mennesker til at tænke mindre selv, da de jo ved, at der nok skal være nogen, der gør det for dem. Med andre ord skaber man en situation, hvor folk læner sig så meget tilbage i regeldynen, at de ikke forstår at udfylde tomrummet med almindelig sund fornuft, når der lige pludselig ikke er en regel for noget. Jeg kan vitterligt ikke forstå hvorfor almindelige, fornuftige og ræsonnable menneskers personlige frihed skal indskrænkes, fordi enkelte individers fatuitet og manglende evne til at tage vare på dem selv, er ikke-eksisterende. Hvad er det for en form for kollektiv afstraffelsesmetode, som allermest minder om noget der fandt sted under kommunismen?
Det er stærkt bekymrende, at det hold, vi i dag har til at styre Danmark, i så høj grad undervurderer danskernes egen dømmekraft, og ønsker at fratage den enkelte retten til at vælge selv. Derfor må alle borgerligt sindede mennesker stå fast på, at det enkelte individ bedst selv ved hvad der er optimalt for ham eller hende. Kollektivet har ikke den viden og tager derfor fejl.
Den enkelte borger har ansvaret for sit eget liv og kan sagtens varetage dette uden omklamrende socialistiske formaninger.